Valgt til byrådet for første gang
Kære Medborger i Furesø kommune
Med glæde og stolthed er jeg valgt til byrådet for første gang. Jeg fik 357 stemmer, heraf 299 i Hareskovby - en stor tak til dem der viste mig den tillid. Der er flere, der har sagt at det var første gang de stemte konservativt, og det forpligter jo ekstra. Med 357 stemmer bliver jeg den byrod, der har 8ende flest stemmer i det kommende byråd.
Forude venter 4 år med vanskelige forhandlinger og umulige prioriteringer, men jeg er glad for nu at kunne være med til at tage ansvar for kommunens udvikling. Konstitueringsaftalen ser fornuftig ud - den lover bl.a. respekt for bydelenes forskelligheder, bedre borgerinddragelse, fremme af den frivilige indsats og et løft til skoleområdet. Alt i alt dele, der passer godt med de punkter jeg gik til valg på og som jeg nu (med stor glæde) har forpligtet mig til at arbejde for.
Det er endnu ikke besluttet i hvilke udvalg, jeg bliver repræsenteret, men det står dog klart at jeg i den første tid må sætte mig på skolebænken og nu lære det politiske håndværk indefra. Dem, der kender mig ved, jeg glæder mig.
Endnu gang - tak for valget
Egil F. Hulgaard